Større bryster
Hvor længe holder et implantat?
Da jeg begyndte at arbejde med brystforstørrende operationer i 1987, fortalte jeg patienterne, at silikonemenbranen ikke ville blive nedbrudt eller gå i stykker med mindre, man blev udsat for f.eks. en voldsom ulykke.
Tiden har vist det modsatte!
Alle implantater går i stykker på et eller andet tidspunkt!
Efter 7 år blev det ene implantat utæt. Da patienten vågnede om morgenen lignede hun "sig selv" inden operationen (på højre side).
Det er en "lille" operation at skifte et utæt implantat, og det gøres i slumre bedøvelse og
gennem det gamle ar i armhulen!
Efter at have hvilet på klinikken et par timer kan patienten hentes.
Man kan oftest passe sit arbejde igen efter 1-2 dage.
Det vigtigt at vide at lige meget hvilken type implantat du vælger, skal det sandsynligvis skiftes på et tidspunkt.
(I gennemsnit holder saltvandsimplantater i 15 år, silikoneimplantater i 10 år)
Nogle misforstår implantatproducenternes "garanti", og tror at implantaterne ikke kan gå i stykker. Det er helt forkert! Garantien går ud på at patienterne får et nyt implantat gratis, når det går i stykker! (Patienten skal betale for operationen, 25% af nyprisen for en brystoperation).
Når et saltvandsimplantat går i stykker, løber saltvandet ud i kroppen, og du tisser saltvandet ud. Det sker der ikke noget ved, (men det ser lidt ærgerligt ud)!
Det kan ske som en langsom udsivning af saltvandet i løbet af dage, men oftest sker det i løbet af et par timer.
På Dan Clinic benyttes Mentor implantater!
Når et silikoneimplantat går i stykker, vil silikonen oftest blive tilbageholdt af det arvæv, der har dannet sig omkring implantatet (kapslen), men langsomt vil silikoneolien sive gennem kapslen og ud i lymfebanerne. Det kan også sker, at den fri silikone kan sive ud i brystet eller op i armhulen, hvor den bliver indkapslet og føles som en knude. Kroppen kan ikke udskille silikone, dvs. at det bliver i kroppen resten af livet. Derfor anbefales det, at man opererer silikone-implantatet ud, inden det bliver slidt og går i stykker. Store undersøgelser har vist, at efter 10 år begynder mange silikoenimplantater at lække, og derfor anbefales det at skifte implantatet inden, det er 10 år gammelt.