Øjne
Operation af de nederste øjenlåg
På de nederste øjenlåg fjernes overskydende fedt ved et snit på den indvendige side af øjenlåget, herved undgås et synligt ar. Hvis der er overskydende hud på de nederste øjenlåg, anbefales det oftest, at huden behandles med laser (skin rejuvenation), dette bevirker, at huden trækker sig sammen og bliver tykkere, og herved mindskes/forsvinder poser og rynker mere effektivt. Operationsresultatet holder længere efter laserbehandling af huden end ved den tidligere behandling, hvor vi kirurgisk fjernede hud ved et snit lige under øjenvipperne.Enkelte patienter har så meget ekstra hud under de nederste øjenlåg, at det ikke kan forventes at laseren vil kunne stramme huden tilstrækkeligt op, og så bliver det nødvendigt af fjerne den overskydende hud for at opnå det bedst mulige resultat.