Er det farligt at få opereret sine øjenbryn?

Nej!

En øjenlågsoperation regnes for en "lille" operation.
Det er meget sjældent, der opstår komplikationer!

Blødning

Men det er en operation, og der kan opstå blødning under eller efter operationen. Det medfører ofte, at man får et blåt øje, og at det varer lidt længere tid, inden misfarvningen forsvinder helt.

Betændelse

Alvorlig betændelse ses meget sjældent, men man kan godt få "irritation" af øjet enten pga. operationen, eller også fordi man ikke blinker så meget det første døgn efter operationen, og så kan slimhinden i øjet blive tør, rød og irriteret.

Øjenlåg der ikke lukker helt

Det er almindeligt at øjenlågene ikke lukker helt tæt lige efter en operation, det skyldes at øjenlågene er hævede. Når hævelsen efter 1 til 2 dage er forsvundet, kan man lukke øjnene normalt igen.

Smerter

Det gør ikke ondt i øjnene efter en øjenlågsoperation, men der er en "let" ømhed, hvis man rører ved øjenlågene.

Inden du forlader Dan Clinic, får du en skriftlig vejledning med hjem, som forklarer dig, hvordan du skal forholde dig efter operationen, og hvad du skal gøre, hvis der opstår problemer.