Hvordan foregår fedtsugning?


De fleste fedtsugninger foretages i lokalbedøvelse, kun de største kræver fuld bedøvelse. Når du kommer på klinikken, får du en beroligende pille samt en penicillintablet. Herefter bliver der tegnet på huden, hvor fedtet skal fjernes. Lokalbedøvelsen bliver lagt ind under huden, det giver en spændingsfornemmelse, som forsvinder efter et par minutter. Under fedtsugningen kan du føle, at lægen rykker i din hud, det føles som en dyb massage, men da du er bedøvet, er der ingen smerter. Fedtsugning af et område varer fra ca. et kvarter til en halv time. Hvis du gerne vil tænke på noget andet mens behandlingen foregår, kan du høre musik.