Gener og komplikationer efter fedtsugning!


Ømhed:

Du vil sandsynligvis blive meget forundret over hvor lidt ømhed du føler efter operationen. Generne behandles med Panodil.

Føleforstyrrelse:

De første 2 mdr. efter fedtsugningen vil du have føleforstyrrelser af huden.  Det er ekstremt sjældent, men kan forekomme, at en nerve beskadiges, så der bliver et mindre område der ikke længere har normal følsomhed. Skulle det ske kan man ikke gøre noget ved det!

Blødning:
Det er normalt man bliver lidt blå efter en fedtsugning, men meget usædvanligt, at der opstår en større blødning under huden.  Skulle det ske skal denne fjernes ved en mindre operation i lokalbedøvelse.

Betændelse:
Hvis der opstår tegn på betændelse, (ømhed, rødme, varme, hævelse) skal du behandles med antibiotika.

Ujævnheder af huden:
Når der suges fedt væk, trækker huden sig lidt sammen, man har man i forvejen løs hud, vil den ikke blive stram efter en fedtsugning, i sådanne tilfælde er det nødvendigt med en hudopstrammende operation.
Efter en fedtsugning kan huden godt blive lidt bulet og ujævn, det sker især hvis man taget lidt på efter fedtsugningen.
Hvis man der imod taber sig et par kg. efter en fedtsugning får man det flotteste resultat.  Er der kommet en ujævnhed efter fedtsugningen, fordi der ikke er blevet fedtsuget jævnt over hele området, kan man foretage en korrigerende fedtsugning og få rettet op på skævheden.