Gener og komplikationer efter en brystformindskende operation!


Ømhed:
Du vil sandsynligvis blive meget forundret over hvor lidt ømhed du føler efter operationen. Generne behandles med Panodil.

Tråde der danner et sår:
Du bliver syet med tråde der opløses af sig selv, men det sker at en tråd i opløsningsfasen dannet et sår i huden hvorfra det væsker.
Hvis man kan se tråden i såret, skal den fjernes, hvorefter såret heler op i løbet af få dage.

Føleforstyrrelse:
De første 3 mdr. vil du have føleforstyrrelser af huden på brystet.  Det er meget sjældent, men kan forekomme, at en nerve beskadiges, så et område på brystet ikke længere har normal følsomhed. Skulle det ske kan man ikke gøre noget ved det!
Følsomheden af brystvorten ændres normalt ikke ved et brystformindskende operation, i nogle tilfælde beskriver kvinderne at deres følsomhed var meget lille inden operationen, men at den er blevet større efter operationen!


Blødning:
Skulle der opstå en større blødning under huden, skal denne fjernes ved en mindre operation i lokalbedøvelse.

Betændelse:
Hvis der opstår tegn på betændelse, (ømhed, rødme, varme, hævelse) skal du behandles med antibiotika.
Hud død:
I sjældne tilfælde kan huden på brystet især nede ved brystfolden, miste så meget af sin blodforsyning at den dør, så der dannes et sår der kan være flere uger om at hele!  Det bedste resultat opnås ved at lade den dødehud afstøde sig selv og lade ny hud hele såret. Hvis man er så uheldig at der opstår "død hud" får man altid et større eller mindre ar.